Torsdag den 16.07.2009 09:36
Christian Poulsen er efter sigende meget tæt på at forlade Juventus til fordel for Marseille, hvor den tidligere Juventus-træner Didier Deschamps lokker med spilletid
Midtbanespilleren, der skiftede til Juventus fra Sevilla sidste sommer, har fået et vink med en vognstang fra den nye træner Ciro Ferrara om, at han ikke kan forvente meget spilletid i næste sæson.
Danskeren ville dog ikke lade sig kue og afviste først et lukrativt skifte til tyrkiske Fenerbahce, inden Barcelona forleden efter sigende tilbød ‘Den Gamle Dame’ i omegnen af 110 mio. kroner for Poulsen.
Et skifte tilbage til det spanske og de nykårede europæiske mestre lød umiddelbart som en god løsning for Poulsen og Juventus, men det rapporteres nu fra Torino, at de zebrastribede skulle være blevet enige med franske Marseille om en transfer af den danske landsholdsspiller til en pris på omkring 60 mio. kroner.
Vist 572 gange / divinocodino/Peter
Læs også: 14.07.2008 Ufficiale: Poulsen er Juventus-spiller
|
Se relaterede emner:

|