Tirsdag den 05.09.2006 13:27
Hver sommer sker der store, små, spændende og overraskende transfers i Italien, såvel som resten af verdenen. Denne sommer vil blive husket for stjerneflugten i Juve, samt Inter?s køb af stjernespillere, som blot fylder truppen med endnu mere stjerneglans. Sommerens bedste køb? Her er et bud på de bedste, uafhængigt af prisen.
11. Adrian Mutu, Juventus=>Fiorentina
Rumæneren begik en fejl, som kostede ære, berømmelse og glans. Da han i sin tid skiftede til Chelsea, var han én af de bedste angribere i verden. Efter kokain-misbruget gik det galt. Han blev fyret i London-klubben, svinet til af pressen og fik et blakket ry. Mange tvivler på, om Mutu overhovedet bliver den samme spiller igen, som han var det i sin tid i Parma. Under Prandelli udviklede han sig til en stjernespiller. Han scorede ikke bare mål, men sørgede også for, at hans holdkammerater gjorde det, via sine mange assists. I Juve fortjener han respekt for sine præstationer, om end han ikke var fantastisk, men han beviste, at han er på rette vej. Til tider viste han sin sande klasse i Bianconeri, men på et hold, hvor han ikke fik lov at spille regelmæssigt, var det svært at overbevise de mange nådesløse kritikere. Nu er han havnet i Fiorentina, under Prandelli?s vinger. En Mutu i form er en sejr for alle.
10. Mirko Vucinic, Lecce=>Roma
Statistikkerne taler for sig selv. 29 mål i 76 kampe for Lecce er flot, men det gør dig ikke nødvendigvis til en stjerne. Roma har ikke købt en stjernespiller, men en spiller, som bestemt kan blive det. Spalletti har på papiret sikret sig en angriber, som kan det en angriber i bund og grund skal kunne, - nemlig at score mål. Men hvor mange scorer så han i Roma? Spillestilen er anderledes, holdkammeraterne er klasser bedre end i Lecce, og presset er større. I sidste sæson fungerede Totti som den enlige spydspids længst fremme på holdet, hvilket gik over alle forventninger, men serberen er en helt anderledes spillertype. Hvem tilpasser sig, spilleren eller holdet?
9. Fabio Liverani, Lazio=>Fiorentina
En dygtig regista forlod Lazio henover sommeren. Han startede i Viterbese, og dragede senere hen til Perugia. Turen gik videre fra Perugia til Lazio, og nu fra Romerklubben til Firenze. Liverani?s pasningsspil er pletfrit og han er mentalt stærk, men til tider gør han tingene for langsomt. Han har dog alligevel aldrig set bedre ud, hvilket betyder, at Fiorentina får en stærk spiller, som tager ansvar og sikkert bliver styrmanden på Viola?s midtbane, nøjagtig som han var det i Lazio.
8. Amauri, Chievo=>Palermo
Palermo ved, hvad de gør. Nu står man ikke og falder med Caracciolo, og med alt respekt for Godeas, så holder han ikke Serie A niveau. Nu har man to dygtige ?Primapunti?. Brasilianeren Amauri har nærmest været Italien rundt i jagt på succes, og han begynder at nærme sig. Han har egentlig alt hvad der kræves for at få succes, men han er ingen ny Toni, og måske ikke i nærheden. Men han kan blive en glimrende tilføjelse til et ambitiøst Palermo-mandskab og måske - med tiden - også landsholdsemne. Amauri vil nemlig søge italiensk statsborgerskab.
7. Ricardo Oliveira, Betis=>Milan
Ingen kan bare forvente, at han skal udfylde det tomrum, Sheva efterlod sig. Han har været ude i ca. et halvt år med en slem skade, men før det, imponerede brasilianeren i Betis. Det er med tanke på dette, at Rossoneri har hentet angriberen. Han kommer sikkert til at score mål, og sammen med Gilardino og Inzaghi udgør han én af Europa?s mest målfarlige angrebstrio. Alligevel sættes der spørgsmålstegn ved Milan?s angreb, - specielt når det gælder Champions League. Oliveira har alle redskaber for at blive stor, men hvordan omstiller han sig til italiensk fodbold? Det kan tage sin tid, og desuden har han endnu ikke prøvet at spille i CHL. Samtidig skuffer Gilardino generelt i Europa, selvom han endnu kan lave om på det, mens Inzaghi til trods for sin klasse, formentlig ikke holder en hel sæson. Er fjerdevalget Borriello overhovedet god nok?
6. Fabio Grosso, Palermo=>Inter
Er Inter?s jagt på en venstreback med reel klasse endelig ovre? Baseret på, hvad Grosso viste til VM, er svaret et rungende ?Si?. Grosso?s bevægelser er måske ikke altid lige stilfulde, men han formår alligevel at charmere publikum når han bekymringsløst drager på eventyr i venstre side. Tidligere var det hans indlæg og hans skud, som var hans varemærke, men i dag er han mere allround end nogensinde. Og nu har Grosso trods alt noget at leve op til. I sidste sæson var han ret anonym i Palermo, men pludselig sprang han ud af skyggen til VM. Måske var det en enlig svale?
5. Marco Marchionni, Parma=>Juventus
For anden gang i træk, når den lille Marco bytter klub, gør han det til et hold, som senere bliver tvangsnedrykket til en lavere række. Fiorentina blev degraderet til Serie C, hvorefter han skiftede klub, men nu bliver han, hvor han er, i Juventus. Med sin kvikke opfattelse af spillet, teknik og hurtighed hører han blandt de bedste. Det er modigt at gamble med sin karriere, for nu står den formentlig på Serie B. Måske regner han med en kortvarig tur udenfor topdivisionen. Han er trods alt sit lands fremtid på højrekanten.
4. Zlatan Ibrahimovic, Juventus=>Inter
Første sæson i Italien gik igennem helt ubesværet, og han imponerede alle. Zlatan blev superstjernen Ibra. I seneste sæson startede han helt fantastisk med mål og målgivende afleveringer, men siden hen forsvandt han. Foråret var en lang frustrerende jagt på formen, som aldrig kom. Det begynder at skærpe til nu. Er han verdensstjerne eller bare et evighedstalent? Bliver Inter's dyreste investering denne sommer en succes? Bliver han det om et par år, eller måske aldrig? Lige nu tyder alt på, at Zlatan fortsætter sin krise, som han snart har kæmpet med i over et halvt år.
3. Hernan Crespo, Chelsea=>Inter
Crespo har været vidt omkring i sin karriere. Hans CV tæller store klubber, og det vidner også om en stor spiller. Nu er han endnu engang havnet i en storklub, hos en tidligere arbejdsgiver. Argentineren er garant for mål, det ved alle, og selvom Adriano og Ibrahimovic er de største navne i angrebsbesætningen, er spørgsmålet, om de også er det bedste par. Crespo passer udmærket til begge to.
2. David Pizarro, Inter=>Roma
Om chileneren er den ideelle spiller på Roma?s midtbane bliver spændende at se. Som spiller er han utrolig intelligent. Det var under Spalletti, at han blomstrede op i tiden i Udinese, så udsigterne omkring en genfødsel peger i den positive retning. Faktum er, at Serie A ikke har set en spilopfatter som Pizarro siden Zizou?s glansdage i Juventus, men besidder han bare nogenlunde samme klasse som Zidane? Mange mener, at han ikke fik mere spilletid i Inter, fordi han ikke var god nok til en storklub. Andre mener, at han gjorde det fornuftigt, ja ligefrem flot, de gange han fik chancen. Pizarro skal nu bevise, hvad folk skal tænke om ham.
1. Patrick Vieira, Juventus=>Inter
Juventus havde Italiens og muligvis verdens bedste defensive midtbanepar i Vieira og Emerson. Inter?s Vieira og Cambiasso er endnu bedre. To komplette midtbanespillere. Vieira står for fysikken og hovedspillet. Når han er i form, er han en urørlig betonvæg, som ejer midtbanen. Med fuld fart i feltet er han, i princippet, umulig at stoppe. Vieira kan så meget mere end, hvad han er kendt for. Han beviste alle sine uimodståelige kvaliteter i Juventus (til tider), og til VM i 2006. I Super-Cuppen mod Roma scorede han 2 mål, så det ser unægtelig ud til at blive godt.
Hold øje med:
Christian Bucchi, Napoli (fra Modena)
Har strøet sig om med kasser i de to seneste sæsoner, og nu skal han bombe løs i Napoli.
Maicon, Inter (fra Monaco)
Kan han tage kampen op med den fremragende Zanetti? Maicon har imponeret i træningskampene for Inter, og kan blive Zanetti?s afløser på højrebacken.
Luciano Figueroa, Genoa (fra Villarreal)
Det er ikke ofte, at Serie B velsignes med spillere, som har spillet for det argentinske landshold. Angriberen er en spændende spiller, som potentielt har egenskaberne til at blive topscorer i Serie B.
Andrea Gasbarroni, Parma (fra Sampdoria)
Tekniker med potentiale til at blive den bedste. Han besidder en enorm vindermentalitet. Engang Italiens bedste talent, som spillede i Juventus. Han var dog utålmodig, ville have mere spilletid på højeste niveau, og skiftede derfor klub. Alle havde regnet med, at han til denne tid var blevet fast bestanddel på det italienske landshold, men flere har overhalet ham indenom. Kommer han nogensinde på landsholdet?
Raffaele De Martino, Udinese (fra Bellinzona)
Roma-talentet er tilbage i Italien, efter en rejse iblandt mindre, ret ubetydelige klubber. Gennembruddet er ikke kommet endnu, men det kan komme i år.
Satsninger:
Christian Vieri, Atalanta (fra Monaco)
Er i sin fjerde klub på lidt over et år. Er Vieri færdig eller kan han finde vej til fordums styrke? Han er dog ikke noget køb for fremtiden, og generelt et meget usikkert kort.
José Talamonti, Atalanta (fra River Plate)
Gjorde slet ikke væsen af sig, da han senest var i Italien.
Masashi Oguro, Torino (fra Grenoble)
Mange japanere har forsøgt sig i italiensk fodbold, men de fleste dumper.
Vist 732 gange / Vasif
|